I de seneste år har flere markante stemmer kaldt på en «nordisk renæssance». Efter Trump blev valgt til præsident i USA, og briterne stemte sig ud af EU, kom socialdemokrater i de nordiske nabolande med et fælles opråb om at satse på Norden som «en sikker havn i en usikker verden». Og da Rusland gik ind i Ukraine og gjorde verden – og ikke mindst Norden – til et mere usikkert sted, fandt den daværende finske præsident Sauli Niinistö alligevel grund til at glæde sig over, at:

«denne svære tid har sammenført Norden på en måde, som vi aldrig har set tidligere […] vi må udnytte denne mulighed – det nordiske samarbejdes renæssance – så vi styrker det gamle og skaber noget nyt.»

Men hvad er det for et gammelt samarbejde, der skal styrkes, og hvad er det for et nyt fællesskab, der skal fostres? Hvad er det helt præcist for et Norden, der skal fødes på ny? Det har vi i samarbejde med vores nordiske naboer i Slagmark – tidsskrift for idéhistorie sat os for at undersøge. For det gamle Norden er ikke nogen fast størrelse. Geografisk har den strakt sig vidt og bredt fra de gamle grækere, der så den begynde på Balkan, til den islandske skjald Snorri Sturluson, som i middelalderen regnede det tyske Saxland med til sin «nordlige del af verden». I 1700-tallet strakte den sig østover, hvor den tyske historiker August Schlözer selvsagt skrev de «slaviske, lettiske, og sibiriske folks» historie i sin Allgemeine Nordische Geschichte (1771), mens Voltaire hyldede Katharina den Store som hele «Nordens stjerne». Også semantisk har Norden spændt vidt; fra at være synonym med monstrøsitet og barbari til at stå for frihed og uspoleret oprindelighed og emme fred, fordragelighed og velfærd.

Hvis Norden virkelig skal være vores sikre havn i en usikker verden, må vi blive mere sikre på, hvad vi mener med den. Og det er hvad vi med dette nummer søger at bidrage til. Vi har her samlet en række bidrag, der på hver sin måde belyser, hvad Norden førhen har været tænkt som, og ikke mindst hvad den er blevet brugt til – fra at udfordre kønsroller i det victorianske England til at danne et revolutionært internationale eller skabe sig et navn og levebrød på den tyske intellektuelle scene. Ved at fremvise den mangfoldighed af ideer, der har floreret om Norden, og det utal af projekter de har været spændt for, maner bidragene sammen til refleksion over, hvad man mener og vil med Norden, når den påkaldes den dag i dag.